En ung Kim Larsen sjunger sin version av Det var en lørdag aften. Den följer inte texten jag har skrivit nedanför. Det finns säkert många versioner av den.
Det här måste ha varit en av de första danska sångerna jag lärde mig, på mellanstadiet i skolan. Jag tyckte om den redan då. Och ikväll, en lördagskväll, sjunger jag några verser för mitt lilla barnbarn. Först bokläsning. Sedan godnattsånger. Pippis visa, Byssan Lull, jag hittar på en egen godnattvisa, Det var en lørdag aften och lite annat.
Så fort jag sjunger, lyssnar hon. Till sist tystnar jag och hon somnar…

Det var en lørdag aften – dansk folkvisa

Det var en lørdag aften, jeg sad og vented dig.
Du loved mig at komme vist, men kom dog ej til mig!

Jeg lade mig på sengen og græd så bitterlig.
Og hver en gang, at døren gik, jeg troede, det var dig.

Jeg stod op søndag morgen og flettede mit hår.
Så gik jeg mig til kirken hen og om den kirkegård.

Men du kom ej til kirke og ej i kirken ind.
For du har fået en anden kær og slaget mig af sind.

Jeg gik mig hjem så ene henad den kirkesti.
Og hvert et spor, på stien var, der faldt min tåre i.

De røde bånd og skønne, som du engang mig gav.
Dem bærer jeg ret aldrig mer, jeg stunder til min grav.

Hvor kan man plukke roser, hvor ingen roser gror?
Hvor kan man finde kærlighed, hvor kærlighed ej bor?

Jeg vilde roser plukke, jeg plukker ingen fler.
Jeg elsked dig så inderlig, jeg elsker aldrig mer.